Om naturen, maden og mennesker i tekst og foto

26-12-2019

Fremtiden ligger lige foran os hele tiden, og hvert år ved årsskiftet er der mange mennesker, der holder en fest, hvor der bl.a. er traditioner med at hoppe ind i det nye år, når klokken slår tolv. Kender du den tradition? Der er også dem, der sidder alene - enten frivilligt, eller fordi der er nogle livsomstændigheder der gør, at det er blevet sådan. 

I vores mere eller mindre forjagede verden og hverdag, snakkes der mere og mere om, at vi taler om fortiden og alt det, vi har lavet, eller vi orienterer os mod, hvad vi skal om en uge, en måned eller når vi går på pension... Det er tilsyneladende svært for mange af os, at være i nuet, og "bare" være. 

Det er sikkert ikke uden grund at flere og flere mennesker mediterer, dyrker yoga eller noget helt andet, der giver ro i sindet - det er der et kæmpe stort behov for. Som jeg flere gange har nævnt, så er det i naturen, at jeg finder den ro. Og det undrer mig til stadighed, at jeg sjældent møder andre mennesker derude.

Nå, men i fht at et nyt år står på spring... eller venter lige om hjørnet... så holder jeg selv af at reflektere over både fortid og fremtid, og hvordan det kan spille ind i min nutid. 

Jeg vil gerne fylde mit liv med glæde og gode oplevelser, fordi det giver den gode energi til at overkomme de dage, hvor der er nogle bumb på vejen, hviket jeg ikke tror på, at vi kan undgå. Men med lidt overskud på glædesbarometeret, kan vi nemmere takle vores bumb på en måde, så vi ikke helt går i stykker. 

Til gengæld må vi selv tage ansvar for, at vi får den der glæde ind i vores liv... For mig betyder det ikke, at vi skal klare alting selv. Vi skal bestemt også række ud efter andre. Men vi er nødt til at være aktive frem for at sidde hjemme i sofaen, medmindre naturligvis, at det er det, vi forbinder med glæde... Min pointe er, at vi kan ikke tillade os at give andre skylden for, at vi ikke får det, vi ønsker os. Hvis vi ikke selv har gjort noget for at komme nærmere det, vi søger, så kan vi ikke tillade os at brokke os.  

Det smukke er, at når vi finder det, vi gerne vil, og selv har gjort det, der var nødvendigt, evt. med andres hjælp og støtte, så bliver vi gladere. Og hvad der gør glad, er jo heldigvis individuelt, så der er rigeligt at tage af ;-) 

20-12-2019

Jeg vil tro, at vores kæledyr ofte ikke fatter meget af, hvad vi mennesker går rundt og laver, selv om de forsøger at aflure os, og måske særligt, når vi begynder at gøre andre ting, end vi plejer. De fleste dyr er vanedyr.. Især katte er særligt konservative, og bryder sig ikke nødvendigvis om de store forandringer. 

Hvis du selv har kat vil du bemærke, at din kat hurtigt lægger mærke til, hvis du flytter rundt på et møbel eller sætter en eller anden ting på gulvet. Den registrerer det og vil højst sandsynligt også undersøge det nærmere. Lidt afhængig af, hvad det er og hvordan din kat er indrettet personlighedsmæssigt, vil den enten forholdsvis hurtigt gå væk igen, når tingen er undersøgt, hvis den ikke er interessant i katteforstand. Eller din kat vil indtage den og lege med den - ofte til stor morskab for os mennesker.

Når det er jul, vil der i mange hjem være et juletræ med alverdens pynt, levende lys (i hvert fald den 24/12) og pakker med spændende gavebånd. Når kattens nysgerrige natur dikterer den til at undersøge dette fænomen nærmere, skal vi være ekstra opmærksomme. Måske kan katten finde på at klatre i det her spændende træ med risiko for, at det vælter eller at blive brændt af lysenes flammer, når den med højt hævet hale går forbi. Eller den kan risikere at sluge noget af gavebåndet i legen med det, som kan resultere i store smerter og evt. dødsfald. 

Med hunde er det lidt lettere, fordi de kan opdrages til ikke at være i nærheden af det spændende, men også farlige.. Så måske skal katten ikke være i samme rum som julefesten?

Nå, mit budskab må egentlig også bare være, at vi skal dælme passe godt på vores dyr på alle måder. De er så afhængige af os. Glædelig jul! 

07-12-2019

Første søndag i advent holdt Inges Kattehjem i Næstved åbent hus med lækre, hjemmelavede æbleskiver..

Lille, smukke og tillidsfulde Chili på billedet var én af de heldige katte den dag, som fik nyt hjem. Hun mangler at blive revaccineret, så den nye ejer forpligter sig til at komme med den og få det gjort. Det er jeg sikker på, vil ske, fordi hun er en ansvarlig katteejer, og gerne vil passe godt på sin kat. 

Der var en del mennesker forbi, mens jeg var der - både for at kigge og kæle med kattene og for at købe foder og andet godt til den kat, der allerede er derhjemme. Selv købte jeg kattefoder til min egen kat, der iøvrigt også kommer derfra, og som var 4 år, da jeg fik ham for 3 år siden. Han er den skønneste kat, man kan forestille sig. 

Inges kattehjem i Næstved er vist nok én af de eneste Kattehjem, der også har en loppemarkedsafdeling. Alt hvad der bliver solgt der, går ubeskåret til kattene, og der er mange gode ting imellem. Tøj, bøger, porcelæn, julepynt, krukker, billeder og meget andet. Så står du og mangler en julegave, eller noget til dig selv, eller lidt ekstra julepynt, som ikke koster så jorden ryster, så skulle du køre der forbi. 

Eller du kan indlevere ting og sager, som ikke fejler noget og er rent og pænt - det går som sagt til et godt formål. 

22-11-2019

Der er smukt ved Ugledige sø og i Lekkende skov, som tidligere har haft status som dyrehave ala den vi kender ved Bakken. Tilbage i 1996 blev den udlagt som urørt skov, som betyder, at der hverken må fældes træer eller plantes nye. Den findes ikke langt fra Præstø på Sydsjælland. I Ugledige sø er der et rigt fugleliv, som kan nydes, når turen går langs søen inde i skoven. 

Men ikke alt er lutter idyl her... eller det har det ikke altid været.. 

Balle-Lars blev henrettet ved halshugning i skoven på galgebakken, fordi han slog Ane Marie Henningsdatter i hjel, som han var bestilt til. Det var vist noget med en arvestrid. Historien fortæller, at præsten besøgte Balle-Lars mange gange i fængslet i håb om, at han ville angre, men det var "spildte Guds ord på Balle-Lars".. 

I dag er her fredfyldt og der er mange gode traveture i området. Der er også en åben plads med shelter og muldtoilet, samt borde og bænke, hvor man kan spise sin madpakke. Bestemt et besøg værd! 

15-11-2019

Jeg kan ikke spå om fremtiden... Selv om det nogle gange ville være skønt at kunne se om "det næste hjørne". Andre gange er det sikkert temmelig heldigt ikke at vide, hvad der sker - udover det, vi i almindelig daglig gebærden ved vil ske, fordi vi har taget en aktiv beslutning om det.

Om andre kan spå om fremtiden, vil jeg overlade andre til at mene og tro om, hvad de vil.

Min kugle på billedet, er nu heller ikke en krystalkugle. Men en glaskugle i pæn stor format. Og tung... så den kommer ikke umiddelbart med på de længere vandreture, og slet ikke, hvis jeg skal have alt muligt andet udstyr m.m. med også.

Det er først for nylig jeg har haft den med udenfor. En dag, hvor solen skinnede lystigt, men også en dag, hvor der med jævne mellemrum var en del skydække.  Min plan var at fotografere efteråret på en lidt anderledes måde, både hvad angår motiver og metoder. Jeg var både i skoven og ved vandet, og som altid, fløj tiden afsted, mens jeg legede. 

Jeg var glad for, at jeg havde taget det gamle tøj på, som gerne må blive beskidt.. Skovbunden er på denne årstid, som bekendt, flere steder ret våd og pløret, og egner sig derfor ikke til det fine tøj. Jeg kommer ned på knæ, og jeg lægger mig så lang (eller kort) som jeg er, og det duer bare ikke at have fine fornemmelser i de situationer. 

Der kom nogle gode billeder ud af "anstrengelserne", og en masse, der ikke er værd at bruge tid på. Jeg synes det er sjovt som motiverne spejler sig, og vender alting på hovedet. Det er bestemt noget jeg skal lege videre med på alle mulige måder fremover.