Om naturen, maden og mennesker i tekst og foto

07-09-2019

Jeg bager ikke ret tit kager... Egentlig ved jeg ikke hvorfor - de smager jo godt ;-) 

Jeg kan godt lide at lave mad, og i perioder synes jeg også, at det er skønt at bage mit eget brød. Denne weekend har jeg alligevel kastet mig ud i bageriet, da jeg skal bruge noget kage til et arrangement. At jeg ikke så tit bager, betyder ikke, at jeg ikke har adskillige opskrifter... Så der var mange, der skulle ses igennem, inden valget blev truffet. Èn af de ting, som jeg synes er dejligt ved kager, og brød for den sags skyld, er at bruge grønt eller frugt i det. Det giver nogle gange en god smag, men også en saftig konsistens. I denne, dagens kage, er der brugt squash. Deraf navnet Squashkage.

Du får opskriften her, som passer til 2 brødforme:

6 æg

400gr. brun farin

3 dl. olie (naturel)

4 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

2 spsk. kanel

450gr. hvedemel

100gr. hakkede hasselnødder

6 dl. groft revet squash (som skal i til sidst)

Æggene piskes sammen. Brun farin kommes i og røres grundigt. Olien tilsættes, og der røres igen. Dernæst tilsættes bagepulver (sørg for at der ikke er klumper i), salt og kanel. Melet tilsættes lidt efter lidt, hvor der røres grundigt, så det hele har en ensartet konsistens. De hakkede hasselnødder røres i og til sidst den groft revne squash. 

Blandingen hældes i 2 brødforme, der er foret med bagepapir. Bages i oven på 150gr. i 70 minutter. Smelt evt. mørk chokolade og kom oven på kagerne, når de har afkølet på en bagerist.

Det er altid nemt, når det nærmest passer sig selv. Duften breder sig, og de fleste vil sætte pris på et stykke. Får du lyst til at prøve denne opskrigt - så god fornøjelse.

03-09-2019

Der er en rute med en natursti på Bornholm, hvor jeg gik ca. 3 km fra Sandkås-Tejn til Allinge, da jeg for nylig var på solskinsøen. Øen levede fint op til sit navn, solen bagte og flere steder undervejs passerede jeg mennesker, der lå ved stranden eller var ude at bade. Det er en dejlig lille tur, hvor klippeøen viser sig fra én af sine smukke sider. Udover sand, strand og klipper, er der også en del fugleliv og rigtig mange forskellige vilde blomster, hvor insekterne summede lystigt. Der er strækninger undervejs, som er nemme at gå på, og andre steder er der klipper og trapper, der skal forceres. Derfor er naturstien ikke handicapvenlig..

På et tidspunkt blev jeg opmærksom på disse to børn, der sad på klipperne, og straks var jeg tilbage i mit eget barndomsland. Vi rejste ikke udenlands i min barndom, til gengæld oplevede vi Danmark på kryds og tværs, hvilket jeg både dengang, men især også nu som voksen, er meget glad for.

Alligevel var det MIN ENESTE udenlandsrejse, der dukkede op i min erindring, da jeg så de to børn. Måske fordi de sad på den klippe, måske fordi de var to, måske fordi solen skinnede og der var stille omkring dem. Eller måske var det en sammensurium af det altsammen. Den, min eneste udenlandsbarndomsrejse, gik til Øland. I virkeligheden husker jeg ikke så meget fra den, men der var klipper, og det havde jeg aldrig set før. Der var nogle stenarter i de klipper, som skinnede som diamanter. Nogle af dem lå løse, og straks var min bror og jeg de heldige ejere af diamanter. Som jeg husker det, legede vi i timevis på de klipper - og det var lykken! 

Det er sjovt som et eller andet kan trigge vores hukommelse... To børn på en klippe, en melodi, en duft, et ord. Mon du også kender det?

25-08-2019

Jeg tilhører den generation, hvor vi havde billedalbums. Hvis vi var strukturerede, nåede vi at lave album fra den ene og anden ferie med udførlige skriverier om, hvor billedet var taget og hvem der evt. var med og selvfølgelig et årstal. Jeg har stadig mine albums, og jeg kan fortsat sagtens finde på at kigge i dem. Det er noget helt særligt, synes jeg - uanset om billederne teknisk set er særligt gode eller ej.

Fordi de bringer minderne frem.. Der er mange ting, jeg husker, men der er også mange ting, som jeg har glemt. Billederne hjælper mig til at huske de særlige øjeblikke. Men de hjælper mig også til at huske så mange andre ting. Mennesker jeg mødte på min vej. Sjove, underlige, skræmmende og skelsættende oplevelser. Maden vi spiste, en særlig samtale med et særligt menneske, en kærlighed, et venskab... Alt det, som livet er fyldt af på forskellig vis på forskellige tidspunkter gennem livet. Der kan også være billeder af mennesker, man har mistet, og som for en kort stund bliver nærværende igen. Billedernes "magt" kan pirke til alt fra sorg og savn til glæde og latter. Det er så værdifuldt, synes jeg - alle de historier, der ligger gemt i de billeder. Måske kender du også den følelse? 

Et af mine nyere ynglingsbilleder er dette fra en meget tidlig morgen et sted på Bornholm. Der var stilhed, bortset fra vandets klukken. Og ganske langsom steg solen op. Fredfyldt, varmt og meditativt. Den glæde indeni, der fyldte mig den morgen, tror jeg, at jeg altid vil kunne genkalde, når jeg ser det her billede.

17-08-2019

Jeg har naturligvis taget en masse billeder på min ferie i Island... Der er så mange smukke og spændende motiver alle vegne, så selv om jeg ikke skulle ud på den store rundtur, var der så rigeligt at fotografere. 

Det er balsam for sjælen - i hvert fald min sjæl, ligesom naturen er det. Og naturen er der jo i stor og overdådig mængde. Der er højt til loftet, så selv om vejret er omskifteligt, og kan blive vildt og voldsomt lige med et, så er det stadig betagende. 

Hjemme igen er der så en del arbejde, der skal gøres. Hvilken billeder vil jeg gøre mere ud af? Det er en stor og - synes jeg - svær proces at udvælge de rigtige. De rigtige som er gode nok, de rigtige i fht at min tur er godt dækket ind til fremvisning og de rigtige som kan hjælpe mig til at huske den dejlige tur deroppe med alle facetterne.

Her på hjemmesiden, særligt under NATUREN vil der efterhånden dukke billeder op. De bliver blandet lidt med alle de andre, så hvis du har lyst, så kig dig omkring. Man kan også se nogle af mine billeder på min Instagram  https://www.instagram.com/fotobyutafoto/  eller på min facebookside https://www.facebook.com/utafoto , hvor du begge steder er velkommen til at komme forbi. Liker du mine sider der, er det nemmere for dig at opdage, når der sker noget nyt.

Det billede jeg har lagt op i dette blogindlæg er fra et dejligt område, der hedder Hraunfossar. Over ca. 1 km er der vandfald side om side. Området grænser op mod højlandet, men der er fine veje der til. Det er vildt smukt, og som alle steder, hvor der er vandfald, er der også meget larm fra vandet der fosser ned i en mægtig fart. Strømmen er stærk i floden der dannes af al det vand. Derfor er der fornuftigt nok sat afspærringer rundt omkring, samt skilte, hvor det tydeligt fremgår, at man ikke må gå på den anden side af afspærringerne. 

Alligevel oplevede jeg, da jeg sad og drak en kop medbragt kaffe et lidt mere roligt sted i fht turistmængden, at en mand pludselig kom fra den forkerte side. Kort tid efter ser jeg en lille dreng. Jeg vil tro han har været 4 år. Han løb lidt rundt omkring og hen mod kanten til vandet, hvor der også er langt ned. Jeg nåede lige at tænke, at han måtte være blevet væk, men så kom hans mor. De ledte tilsyneladende efter manden. De gik ud på stien - på den rigtige side, og der skete heldigvis ikke noget.. Jeg forstår ikke de mennesker... De udsætter både sig selv og deres dreng for en stor risiko, og de lærer deres dreng, at man ikke behøver at respektere skilte og afspærringer. Det er simpelthen for dumt! De forældre ville jo aldrig kunne tilgive sig selv, hvis deres lille dreng var faldet i floden. Puha...

Der er en del steder rundt omkring i naturen, hvor der er den slags afspærringer. Jeg er helt sikker på, at islændingene har helt styr på, hvornår det er relevant med dem, så en lille bøn herfra er, at det er vigtigt at respektere dem. 

  

28-07-2019

Jeg opfordrer til det på min KIG IND side, og det vil jeg også gøre her... 

Island har lidt af det hele, og er et utroligt natur-varieret land. Fra de helt golde områder, hvor der er sort og grå, måske med en anelse rød til de underlige formationer, hvor mos i de sarteste grønne nuancer smyger sig blødt omkring lavastenene. Der er sorte, rå klipper og grønne fjelde, der er gletsjere, hvor der enten er meget eller lidt is, der er sorte strande og kæmpe store stykker is, der er geysere og varme kilder og der er vandfald i alle afskygninger. Og disse natur-seværdigheder afløser hinanden, så der hele tiden er nyt for sanserne.

Det er den vigtigste årsag til, at jeg er så begejstret for Island. Hvis du ikke har været der endnu, så kan jeg varmt anbefale det, hvis du også er glad for natur.

Der er bestemt kommet flere turister til landet, siden jeg var der sidst i 2008.. Det er der jo ikke noget mærkeligt i, og heldigvis kan man stadig finde steder, som ikke er overrendt. Island er stort! Men der er desværre også steder, som er blevet for overrendt i højsæsonen, synes jeg. Så min anbefaling må være at tage derop udenfor højsæsonen...

På billedet ses et af de "huller" der er, som har adgang til det store Atlanterhav. På basaltklipperne har riderne deres ynglepladser og bosteder, og bortset fra den infernalske larm de kan lave, så er det fascinerende at stå og se på deres aktivitet. Billedet er taget på sydspidsen af Snefællsneshalvøen ved Arnastapi.