Om natur, seværdigheder, mad og mennesker i tekst og foto

21-11-2020

Jeg har været stille et stykke tid...

Men nu har jeg været i gemmerne og fandt bl.a. dette foto fra Bølling sø, der ligger vest for Silkeborg. Et sted jeg var så heldig at komme til i starten af efteråret. Det var første gang, jeg var der, og når jeg tænker tilbage på 2020, så har der faktisk været mange 1. gangs-oplevelser/steder i år. Selv om jeg synes, jeg plejer at være flittig med at komme rundt i vores skønne land. 

Det er altid dejligt at opleve nye steder - og nogle gange ved man, at der vil man gerne tilbage til på et tidspunkt. Bølling sø er ét af de steder for mig. Den dag jeg var der, var en dag, hvor vejret skiftede fra det lune solskinsvejr til styrtregn, hvilket betød, at turen blev lidt kortere end beregnet. Så der er meget tilgode at opdage der stadigvæk.. Og som det fremgår af billedet, er der fantastiske udsigter.

I 1870érne blev søen tørlagt i et forsøg på at få mere landbrugsjord, men det viste sig, at jorden ikke var egnet. Til gengæld var der masser af tørv, hvilket betød starten på en større tørveindustri. Det var også her på østsiden af Bølling sø, at Tollundmanden blev fundet den 6. maj 1950. 

I 2004 - 2005 blev søen genskabt, og er Danmarks 3. største naturgenopretningsprojekt. Søen har et areal på 3,6 km2, og er omkranset af særdeles varieret natur. Stedet indbyder til alle mulige former for aktiviteter for mennesker, der holder af at færdes i naturen - og det er uanset om man vandrer, cykler, rider eller sejler (kano, kajak..) Det hele er tilladt, ligesom der også findes muligheder for at overnatte enten i telt eller i shelter. Fiskeri er også tilladt, og der er flere forskellige fisk at fange der, ligesom fugle i mange afskygninger kan nydes, når de "sejler" afsted på deres himmelfart. 

16-10-2020

Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Steffan Herriks Gumozoer, så er der lige nu mulighed for at se nogle af hans værker på Tobaksgården i Assens. Udstillingen løber indtil den 29 november.

De findes i et utal af variationer, og der er - naturligvis - ikke to der er ens. Materialevalget er også varieret, hvor dette er maleri på træ. Han laver også skulpturer, fuglelignende væsener, af en masse forskellige ting og sager... møtrikker, gevir, leer, haveredskaber, tovværk, værktøj og alt muligt andet. Det bliver til nogle sjove, mærkværdige skabninger, som vi måske, måske ikke, kan relatere os selv til... 

Det er mange år siden, at jeg stiftede bekendtskab med disse væsener, og jeg har holdt af dem lige siden. De er virkelig sjove, groteske, meget "talende" og alle har et budskab af en slags. Jeg tænker det må være en fest at skabe dem, og jeg kan forstå, at Steffan Herrik ikke altid selv oplever, at han har så meget at skulle have sagt - så bliver det Gomozoerne selv, der udvikler sig, hvor han bliver deres majonet...

Men hvordan præcis det er at være Steffan Herrik og hans egen oplevelse af skabelsen af disse værker, kan du læse mere om her:

https://www.steffanherrik.dk/ 

Jeg kan kun varmt anbefale at opleve hans kunst... 

05-10-2020

Hele Danmarks bonderøv har haft et projekt i gang i Hjørring, hvor hensigten er, at alle... Både indenfor det kommunale, de private erhversdrivende, bønderne og familien Danmark, opfordres til at omlægge til mere biodiversitet. Formålet er, at redde insekterne, som er meget, meget trængte! Det lyder måske let i teorien, men er det ikke nødvendigvis i praksis.

Hvis vi går med den lette del af det, så handler det bl.a. om at forvandle græsplæner, grøftekanter, vej-rabatter og markstykker til blomsterhav med vilde blomster. At det er så vigtigt at forvandle al det græs til blomsterhav handler om, at græsset er som en ørken eller en stenbro for insekterne. Der er simpelthen ikke noget at leve af! Det fremgik af det sidste program, at de bønder der går med på projektet, fortsat vil kunne få deres støtte, selv om de omlægger noget af deres jord, og at det jord de kan omlægge, ofte er nogle lidt irriterende områder, hvor det kan være svært at komme til med maskinerne.

Hvis vi går med den mere svære del af projektet, så bliver det tydeligt undervejs, hvor meget overbevisninger, traditioner, vanetænkning og måske også mangel på information kan betyde. Når det i mange år har været god kutyme at have pæne, nyslåede græsplæner i sine haver, så kan det være meget svært at lave om på. Èt af eksemplerne på, hvor svært det er at ændre vaner, viser en gartner i kommunen, som er blevet informeret om, hvad projektet går ud på, men som alligevel ses slå rabatterne. Et andet eksempel er en privat erhvervsdrivende, som rent faktisk omlægger en masse græs foran sine bygninger til vildt have. Men som gennem længere tid, er den eneste i det område, der gør det. Hans bekymring er, at det ser uordentligt ud i fht de andres plæner omkring ham, og at det kan give en forkert signalværdi. Han er ved at fortryde på et tidspunkt.

De fleste processer tager tid. Derfor kræver det stor vedholdenhed hos dem, der kæmper denne sag. I programmet er der ikke så stor fokus på, hvordan man kan omlægge til mere biodiversitet - altså hvordan Hr og Fru Danmark fx kan indrette deres haver, selv om der er nogle havearkitekter med. Men jeg tænker, at det er en særlig vigtig funktion, når der skal laves revolutioner i haverne. Eller - det behøver jo ikke at være revolutioner. Men jeg fornemmer, at det er den oplevelse, nogle af de medvirkende bliver fyldt af. Hvis det er rigtigt, så er der måske også mange seere, der får det på samme måde. Derfor bliver det uoverskueligt og måske derfor er der en del, der møder idéerne med modstand.

Jeg tænker, at vi alle kan bidrage med større eller mindre arealer, uanset om vi har en mark, græsarealer, en have, en terrasse eller en altan. Hvis vi godt kan lide, at der er en vis orden i vores have, så er det muligt at lave vildtbede, som er fint afgrænsede af smukke kantsten, som vi ville have brugt alligevel. Vi kan finde den bagerste krog i haven, hvor vi alligevel aldrig kommer, og omdanne den til et engstykke, vi kan lave højbede, fyldt med alle mulige vilde blomster og krydderurter. På terrassen og altanen kan blomsterkrukker eller altankasser blive fyldt med de vilde blomster, som både kan være noget bunddække og andet, der kravler i højden, hvis vi ikke har så meget plads. Alting nytter!

Jeg kan se, at der i det små begynder at ske lidt rundt omkring. Men der er lang vej igen. En by, der bryster sig af at være en grøn by, har i dag slået samtlige af deres rabatter! Sikkert fordi det skal se pænt ud. Personligt nyder jeg det meget mere, når der er blomster og liv. Men uanset, hvad jeg synes, så har insekterne brug for vores hjælp, og vi har brug for insekterne.

04-10-2020

At bo i et land med fire årstider er ikke alle forundt.. Og ja, jeg mener det! Jeg synes det er en stor charme at kunne følge med i naturens skiftende årstider, og jeg synes, at de alle kan noget særligt.

Efteråret, hvor vi kan være heldige at opleve den blå, blå himmel mens bladene langsomt skifter farver. En masse frugter og bær kan plukkes og forsynes os med lækkerier i både desserter og madlavningen. 

Dyrene begynder at samle forråd til den lange, mørke vintertid. Vi kan, ligesom dyrene, også samle forråd, fx svampe, som det bugner af lige nu (og hvis man har forstand på det...) Sammen med børn eller børnebørn kan vi samle kastanjer, mens vi passer på, at vi ikke får dem i hovedet, når de lige nu falder ned fra træerne. 

Hvis vi tager den tykke trøje på og de varme støvler, så er en tur i den farvemættede skov en skøn oplevelse, hvor vi "bare" kan nyde og være, og lytte til naturens egne lyde, eller vi kan få gang i de gode samtaler, mens vi går. Det er nogle gange dejligt befriende at snakke, mens man går.

Og bagefter kan vi komme ind i varmen, friske med røde kinder, drikke te med honning eller måske varm cacao med flødeskum... Sætte os godt til rette i sofaen, måske med en god bog. 

Rigtig god fornøjelse med din måde at opleve efteråret på :-) 

 

27-09-2020

Selv om sengen sagtens kan trække en søndag morgen, kan det også trække at stå tidligt op - især når tågen ligger hen over byen og dækker mere eller mindre over naturens skønhed, som om den vil gemme på en hemmelighed..

Morgenduggen i edderkoppespindene er et magisk syn, der uanset hvor blikket vender hen, oplyser om, hvor flittige de er - og dygtige. Der behøves ingen bygherre eller arkitekt, men hårdt arbejde og vedholdenhed. De klarer at bygge deres spind på ca. 1/2 time.

Sikke kunstværker! Lige der i morgenens stilhed, er der et lille strejf af lykke. Dugdråberne minder om perler, og jeg tænker, at vi alle skal huske på at gemme på de gode, smukke og værdifulde øjeblikke i vores liv, og samle på dem, som perler på en snor.