Om natur, seværdigheder, mad og mennesker i tekst og foto

13-09-2020

Et meget spændende sted ved Silkeborg, der engang var et kursted, sidenhen blev det miltært hovedkvarter under 2. verdenskrig, derefter flygtningelejr. De sidste mange år, har det været kunstcenter, hvor der både er blivende, men også skiftende udstillinger. 

Jeg har fornylig været der - dog "kun" udenfor, men det er et slaraffenland af indtryk. Uanset hvor man kigger hen, er der noget at få øje på og fordybe sig i. Nogle gange er det nærmest helt tilfældigt at øjet rammer, da noget af det, er godt gemt og i ét med naturen. 

I skoven, der er dejlig kuperet, dukker bunkere op, som trods historiens uhyggelige vartegn, ligger der, og er vældig fotogene. Der er et bunkermuseum, som drives af en interessegruppe.

I opstigningen et sted i skoven, møder man Stærke Storm, som jeg har lagt et billed op af på min "KIG IND"-side. Han er virkelig imponerende - og det er udsigten også. 

Nede ved vandkanten er der anlagt en dobbelt rund bro, som udover at være meget dekorativ, også giver mange muligheder for at hoppe i søen. 

Silkeborg har meget at være stolt af!

06-09-2020

Danmark bugner jo af smukke steder, hvilket jeg tror, at rigtig mange flere danskere har fundet ud af i år. Jeg hører i hvert fald flere historier om begejstrede og en anelse overraskede danskere, der har været steder i Danmark, som de aldrig har været før. Af den simple grund, at ferien plejer at være noget med at sætte sig ind i en flyver og stige ud et, som regel, varmt og solrigt sted.

I år, har vi også haft dage med rigtig meget varme... Og ligesom vi plejer, så har vi også haft regn og blæst, og heldigvis også temperaturer, der ligger omkring 22-24 grader. Èn af de ting, som vi har, som ikke findes i de sydlige himmelstrøg, det er de lange, lyse nætter. De er fantastiske og nogle, jeg sætter meget pris på.

Jeg sætter også meget pris på alle de fantastiske naturområder, vi har i Danmark. Èt af dem er Mols Bjerge, hvor jeg har været flere gange før, men som altid er et besøg værd. Det er et kæmpe område, og her er faktisk også en del variation. 

Billedet her er taget mellem fårene der græsser og vandet, der glimter tillokkende på begge sider af mig - det helt smalle sted, hvor vejen bevæger sig ud til Helgenæs. Her er højt til himlen, og på himlen er der fantastiske skyer, der driver afsted mod andre destinationer i vores lille, smukke land.

19-08-2020

Smukt står denne samling af granitfigurer og danner ramme om et samspil mellem skulptur, musik, historie og natur.

Det er Thomas Kadziola, der har været og fortsat er i gang med dette store projekt, som er et 12 årigt et af slagsen. Figurerne er mellem 7-9 meter høje, og alene hovederne er ca 2 meter i højden, de vejer mellem 25-45 tons og står i en cirkel på omkring 40 meter i diameter.  

Dodekalitten betyder tolv-sten og er et symbol på og en hyldest til de vandringsmænd, der kom til Lolland med en rig kultur fra et blomstrende samfund, og som videreudviklede agerbrugskulturen. Historien dateres til 7500 år tilbage i tiden, hvor Middelhavet oversvømmede Sortehavet og de omkringliggende arealer, der havde en højt udviklet agerbrugskultur. Oversvømmelserne startede store folkevandringer, hvor af nogle nåede helt til Lolland. 

Ved foden af flere af figurerne er der også nogle sidde sten, hvorfra der kommer elektroakustisk musik, som er komponeret til stedet af Wayne Siegel. 

Det er ved den lille havneby Kragenæs på Lolland - der hvor man også sejler fra, hvis man skal med færgen til Femø eller Fejø. Der er en sti på ca. 1,2 km som fører op til Dodekalitten, der knejser smukt og stolt med fin udsigt til Smålandshavet. Er man dårligt gående, er det muligt at parkere ret tæt på - der står skilte hele vejen. 

Oplevelsen er fin - også selv om der på en varm sommerdag, var en del mennesker. Der er egentlig plads nok til alle, og når stedet er blevet nydt og undersøgt, er der en ganske dejlig natur rundt omkring - langt ude på landet, hvor stilheden får lov til at være det, den er. 

28-07-2020

Der er mange smukke landskaber, og dermed rigtig mange muligheder for at fotografere ude i vores (og andres) land(e). Jeg gør det med glæde, og kan blive betaget af alt det smukke, af en himmel fyldt med skyer, af en udsigt, der får glæden til at pible frem, af smukke blomster, af vand der klukker eller bruser voldsomt, en sol op- eller nedgang, der kan få hjertet til at stå helt stille et øjeblik... Alt, hvad der er natur kan berøre og bevæge mig. Og jeg har oceaner af billeder, der ligger og venter på en redigering eller sortering. 

Nogle gange går jeg bare lidt i stå.. Jeg mister på en måde inspirationen til at fotografere. Jeg tror, at mange der fotograferer, kender den følelse. Det bliver måske lidt trivielt med de landskaber - altså at fotografere dem.. 

Det er ikke sjovt, når inspirationen forsvinder, for dermed forsvinder også gnisten. 

Der er sikkert mange måder at komme videre på, for har man først passionen, kan det føles helt og aldeles tomt at undvære det. Det er i hvert fald min erfaring. 

Jeg forsøger at blive inspireret af andre, der fotograferer alt andet end landskaber. Og så har og havde jeg mennesker i mit liv, der kunne kunsten at se. Jeg tror på mange måder, at det er én af de store gaver, jeg har fået med mig i livet. For når jeg opsøger det "grimme", forfaldet, bagsider og slagsider, detaljer og mønstre, så sker der på én eller anden forunderlig vis noget med mig og min inspiration. Heldigvis!

Således havde jeg en ganske særlig fest med mig selv og mit kamera, da jeg besøgte Botanisk Have i Århus forleden. Jeg gik på opdagelse i mønstre, strukturer og lysindfald. I flere timer... Det var så dejligt og inspirerende, og hvis jeg ikke havde haft andre planer, var jeg sikkert fortsat.. Billedet her, er fra den dag, efter redigering. 

Jeg tog også billeder af nogle blomster, af sommerfugle og ovre i den mere romantiske afdeling. Haven er opdelt i verdensdele, og det emmede af romantik i Asien-afdelingen. Det vender jeg tilbage til på et andet tidspunkt. 

Men at få inspirationen tilbage, handler også om, for mig, at give mig selv nogle temaer som udfordring. Fx skrammel, romantik, spejlinger - alt muligt. 

Måske du kan blive inspireret af måden, jeg griber det an på, hvis du også fotograferer, og nogle gange synes du går lidt i stå? 

19-07-2020

Bisserup, der ligger ca. midtvejs mellem Karrebæksminde og Skælskør, og med udsigt til Glænø, er en hyggelig lille havneby. I klart vejr er det også muligt at se til Knudshoved Odde. 

Der bor ca. 530 mennesker, og der er efter sigende et aktivt sammenhold i den lille by. Der tages masser af initiativer til forskellige aktiviteter, så der er lidt for enhver smag. Stemningen i byen er fredsommelig, i hvert fald når man kommer som turist. Det er som om livet går en smule langsomt, på den rigtig gode måde... 

Der er både campingplads, kro og købmand, ligesom der også er en dejlig badestrand, uden alt for mange mennesker. Det lille fiskerleje, der engang var omdrejningspunktet for byens fiskere, er nu mere blevet til den lille havn, man sejler til som turist.

Trænger man til fred og ro i krop og sjæl, og smukke udsigter - så kan turen til Bisserup sagtens anbefales.