Om natur, seværdigheder, mad og mennesker i tekst og foto

26-06-2020

Der kører en kampagne under navnet "Bare Danmark". Det handler selvfølgelig om, at vi bor i et land, der har en masse at byde på - faktisk så meget, at vi ikke behøver at rejse til alle mulige andre destinationer ude omkring. Endnu mere aktuelt er det vel også i forbindelse med pandemien, hvor det efterfølgende... (Vi skal jo fortsat være forsigtige) er vigtigt at støtte alt det, vi kan, rundt omkring i Danmark.

Der er mange brancher, der bløder, og hvis vi ikke støtter på alle mulige måder, så er der mange, der må dreje nøglen om. Det handler selvfølgelig om, at vi tager et bevidst valg om, hvor vi vil lægge vores penge. 

Jeg kan også godt lide at rejse udenlands, men jeg behøver ikke at rejse mange gange om året... Jeg er faktisk af den holdning, at vi bør kende vores eget land. Der er noget mærkeligt i, hvis vi ikke har været ved vores eget Vesterhav, men til gengæld har været i Thailand - synes jeg. 

Og måske kan vi også gøre os selv en tjeneste at gå på opdagelse i Danmark. Måske kan vi blive positivt overraskede - både over den mangfoldighed af oplevelser, der er tilgængelige, uanset om vi er en børnefamilie eller vi "kun" er voksne, og over alle de forskellige naturoplevelser, der findes rundt omkring.

Danmark emmer af historie, naturfænomener og mangfoldighed - alt lige fra det fladeste marskland i det sønderjydske, op langs den klitteklædte vestkyst, til de smukkeste bakker i det nordøstlige Jylland. På Fyn finder vi de skønneste vandbyer med hyggelige miljøer og utrolig mange småøer, som alle har deres egen charme. På sjælland og øerne er der ligeledes store forskelle på landskaberne og masser af seværdigheder af alle mulige slags - og i Østersøen ligger så den klippeklædte lille solskinsø, som i hvert fald på nordsiden, ikke ligner andre steder af Danmark.

"Bare Danmark" er bestemt værd at lære nærmere at kende...  

07-06-2020

Når man kører af de snørklede veje, gennem små landsbyer og har retning mod Stevns og Store Heddinge, og til sidst kører af en smal grusvej, så ender man her med denne betagende udsigt. Nå ja, det er selvfølgelig vigtigt at sige, at destinationen hedder Holtug Kridtbrud... 🙂 

En lille, menneskeskabt perle, som har fået status som Natura-2000 område, som betyder, at det er et naturbeskyttet område i EU. På skiltet, lige før nedgangen til kridtbruddet står der, at der er 246 af den slags naturbeskyttede områder i Danmark, men hvornår det er blevet opdateret, ved jeg ikke, så måske er der flere nu..?

Når et område får den titel betyder det, at de skal bevare og beskytte sjældne naturtyper, samt de dyre- og plantearter, der findes der. Holtug Kridtbrud har flere forskellige planter og blomster, bl.a. den hvide nellike: Nikkende Limurt, der kun kan vokse i kridtholdig jord. 

I vandhullerne nede i bunden af bruddet, lever den sjældne Stor Vandsalamander, som er totalfredet! De er nemme at få øje på, i hvert fald på denne årstid. Lidt sværere er det at opdage den grønne frø, fordi den matcher godt ind i det lidt grønne vand. Men hvis man ikke lige ser den, så kan han høres - lige nu, hvor han skal lokke hunnerne til. På min KIG IND - side, kan du se et billede af ham. 

Det siger sig selv, at når et område har status af at være Natura-2000 område, så er det ikke tilladt at stille telt op, lave bål, fiske eller gå med sin hund uden snor. Men... det er nemt at nyde naturen alligevel, når man er der. Udover at der er smukt og masser af fuglefløjt, så er der også stille. Der er ikke en masse forstyrrende lyde fra trafik eller menneskeskabte forlystelser. 

På en klar dag, kan man se Øresundsbroen til Sverige og kigger man til højre, åbenbarer Stevns Klint sig, som jo også er et besøg værd. 

23-05-2020

Det er en magisk tid, når alting vågner efter vinterens dvale, hvor blomster og træer henholdsvis pipler op af jorden og iklæder sig sin grønne vårdragt. Og mellem alle de smukke ting, der sker, kommer dyrebørnene frem. Usikre, kluntede, sårbare og mange af dem også utrolig nuttede... :-) 

Deres forældre gør hvad de kan for at passe på dem og skjule dem for de farer, der lurer, mens de samtidig skal lære dem alt om at være and, ræv eller hvad det nu er. 

Personligt holder jeg rigtig meget af at se, hvordan de agerer, både når de lærer og når de leger - sidstnævnte er jo også en del af det at lære, men jeg tror faktisk også, at de har det sjovt. Det bedste er at finde et sted, hvor der er fred og ro, hvor man i behørig afstand kan sidde og iagttage dem, helt uden at forstyrre dem. Det giver de bedste muligheder for at se det virkelige liv. Måske har de set dig, men hvis du forholder dig roligt, vil mange af dem acceptere din tilstedeværelse.

Den lille dunbold her hører til gråand-familien, som almindeligvis får et kuld på 8-13 ællinger. Denne her så ud til at være ene ælling tilbage, så det er et voldsomt svind i en flok. 

Andefamilien her holdt til et sted, hvor der var en del trafik i form af store og små mennesker og flere af dem med hunde. Så det var ikke et roligt sted, og de billeder jeg kunne have drømt om at få taget, måtte jeg opgive, da der var for meget forstyrrelse omkring. Men jeg nåede altså dette, og må snart på udkig andre steder, imens dyrebørnene stadig er små.

08-05-2020

Vi ser ofte svanerne i store grupper i vandet eller på markerne, hvor de med deres kridhvide fjerdragt er et prægtigt syn. Store er de, hvad man især opdager, hvis man kommer tæt på dem.. Af og til kan de acceptere det, til en hvis grænse, men bliver det for tæt, så er man ikke i tvivl, for så hvæser de. Advarer dig om, at du ikke skal komme nærmere. Det er selvfølgelig vigtig at respektere!

I denne tid har de nok at gøre med at ligge på reder rundt omkring i søer og moser, samt på småøer og holme i lavvandede fjorde - der er små "grimme" ællinger på vej.. 

Ham her er en knopsvane, en voksen - ellers ville fjerdragten fortsat være grålig. De har et vingefang på mellem 208-238 cm og vejer op til 15 kilo, så det er imponerende, at de kan lette...

Omkring 1920 var svanen næsten udryddet, men blev fredet, og siden er bestanden vokset betragteligt. Om vinteren kommer vores naboers svaner hertil for at overvintre, og derfor er der omkring 70.000 svaner i Danmark på det tidspunkt. 

Det var i 1984, at knopsvanen blev udvalgt til at være Danmarks nationalfugl - og det kan jeg godt forstå!

26-04-2020

Mallings Kløft er opkaldt efter Stensbys mølle sidste ejere, slægten Malling. Kløften ligger mellem Vordingborg og Kalvehave godt gemt af vejen ikke så langt fra Stensby kirke.

I 2007 blev bækken genåbnet, efter at den har været rørlagt i årtier. Genåbningen har betydet, at havørrederne har fået gode muligheder for at yngle væk fra havet og kysten. Der er etableret særlige gydepladser og kunstige sving på bækkens løb. Det betyder, at fiskene kan færdes på tværs af højdeforskelle og mod strømmen. Der må ikke fiskes, men til gengæld kan man være heldig at se de prægtige fisk. 

Der er nogle smukke stier langs bækken, og nogle steder med trædesten i bækken for at kunne komme videre. Det er et meget kuperet terræn, og er derfor ikke velegnet til mennesker, der er dårligt gående.

I disse dage, hvor bøgen står med sine sprøde, grønne blade, er der bestemt forårsstemning i kløften, hvilket også høres på det rige kor af fuglestemmer. Særlig spætten gjorde sig bemærket med sine hårde, rytmiske dunk flere steder i toppen af træerne. Der er godt besøgt i kløften, alligevel er det muligt at få den der helt specielle følelse af at være alene.

Det er svært at komme med nogle præcise udsagn om, hvorfor særligt dette sted tiltaler, men én af de ting, som jeg er fascineret af, er de meget store træers rodnet, som mange steder nærmest ligger ovenpå jorden, som kæmpe arme, der holder fast til det sidste. Sikke nogle kræfter! Det meget kuperede område og den smukt svungne bæk med de store sten er også med til at gøre dette sted til en særlig fin oplevelse.