Om natur, seværdigheder, mad og mennesker i tekst og foto

27-09-2022

Jeg får næsten lyst til at skrive... Der var engang en mand, der hed Åke og Danielsson var hans efternavn. Han ville gerne arbejde og tjene nogle penge, og derfor begyndte han at grave tørv i Kyrkö mosen. Det var tilbage i 1930érne. 

Efterhånden fandt Åke ud af, at det ikke længere kunne betale sig at grave tørv, og derfor måtte han finde på noget andet. I 1940érne begyndte han derfor at skrotte biler, og det gik vist meget godt, meget længe. Lige indtil der i 1960érne blev bygget en stor hovedvej, som betød at kunderne udeblev... Herefter begyndte bilerne at forfalde mere og mere.

Er det natursvineri? Er det et stykke kulturhistorie? Er det kunst? Tja... Det har der været en masse strid om mellem bl.a. kommunalpolitikere og museer. Men der er truffet en beslutning om, at kirkegården må være der ind til 2050.

Personligt er jeg delt mellem det åbenlyse natursvineri og det fuldstændig fantastiske skue, der åbner sig foran mit kamera. Og da det var med fotografi for øje at besøge stedet, var det faktisk meget let at blive betaget. Naturen er ikke til at stoppe, og vokser og gror derfor ind og ud mellem de rustne vrag, der i al deres forfald er små kunstværker. Der hviler også næsten en andægtig stilhed over stedet, ligesom på en - nå ja, kirkegård, og det er nemt at forestille sig, at disse gamle køretøjer engang tilhørte nogen, og var en del af en større cyklus. Måske var det historiens vingesus, der fløj forbi?

12-09-2022

De hvirvler rundt, danser, flyver fra kvist til kvist og lander lige pludselig et sted, hvor de måske kan finde både ro og fodfæste. Og vokser op om foråret og giver liv til insekterne og forhåbentlig glæde til os andre, fordi de står der med deres smukke blomsterpragt af én eller anden slags. 

Jeg synes det giver god mening at glædes over denne cyklus. Efterhånden ser det også ud til, at flere og flere mennesker ikke længere bliver så forskrækkede over de vilde blomster.

Det kan også sagtens lade sig gøre, både at lade det vilde komme til, samtidig med, at man styrer det lidt, så ikke alt bliver tilgroet. Det behøver ikke at være enten eller, måske mere både og? 

Jeg har efter mange, lange år endelig fået mig en have igen - og nyder at få tingene til at ske der ude. Det er en have med mange muligheder, som en ejendomsmægler ville udtrykke det ;-) Og det sætter jeg faktisk stor pris på! Det giver mig jo præcis chancen for, at jeg kan lege og være kreativ, og tænke insektvenligt, dele haven op i flere rum, så der er til lidt af hvert.

Efteråret er på vej, endnu en sommer er gået - og det er nu, vi med fordel kan fylde haven med gode insektvenlige stauder, bærbuske og frugttræer - god fornøjelse :-)

16-08-2022

Dette billede er jeg særligt glad for, og på en måde har jeg ikke rigtig lyst til at sige så meget om mine tanker bag det, da det måske kan forstyrre din oplevelse..? Og sådan kan det jo i virkeligheden være en forstyrrelse i de fleste situationer, hvis fotografen, maleren, skulptøren osv. osv. begynder at fortælle for meget om sine egne tanker bag - hvis der er nogen.. 

Omvendt kan det måske også nogle gange være vigtigt for udøveren at guide beskueren i en bestemt retning? Den retning, som udøveren selv har tænkt eller følt? 

Jeg havde en interessant samtale om dette for nylig, og det er ikke første gang. Altså - skal vi lade beskueren se uden at bringe indflydelse, eller skal vi påvirke med vores egne fortolkninger? Det har jeg ikke ét svar på, og heller ikke et svar på ;-) 

Men billedet betyder noget for mig - og af mange grunde, og der er flere tanker og følelser lagt ind i det. Så har jeg vist hverken sagt for meget eller for lidt.

I stedet vil jeg fundere lidt over, hvad du måske får ud af at se på det. 

04-08-2022

Mon ikke de fleste af os har nogle drømme?

Det håber jeg, mest fordi jeg er af den overbevisning, at uden drømme, bliver livet nemt farveløst, og måske oven i købet meningsløst. Drømme kan være krydderiet i hverdagen eller drivkraften til at komme ud over stepperne, at få de ting til at ske, som man ønsker. Eller være rettesnoren for, at man begynder at gå i den retning.. Måske med chance for, at man bliver lidt mere glad og tilfreds?

Omvendt, så ligger der måske også en fare i, hvis man bliver på drømmestadiet? Hvis man ikke gør andet end at drømme, men aldrig handler på nogle af dem. Så er der måske en risiko for, at man stagnerer? At det blot bliver ord og ligegyldig snak? Hvor der, tror jeg, kan være risiko for, at man ender med at blive skuffet over sig selv - måske går lidt i stå?

Blot nogle strøtanker herfra, koblet med dette billede, hvor opgaven handlede om drømme...

Hvilke drømme mon du har?

19-06-2022

Hvis du holder af at sejle i kano eller godt kan lide at fiske eller gå en tur i naturen, eller..... så er Susåen med sine 83km et godt bud på Sjælland. Den er det længste vandløb på Sjælland og det femtestørste i Danmark. Men uanset størrelsen, er der mange fine steder langs den snoede å, der løber gennem 4 kommuner - Faxe, Ringsted, Sorø og Næstved. Den løber gennem Danmarks 8. største sø Tystrup-Bavelse søen. I løbet af sin rejse falder den ca 90 meter. Iøvrigt er den også udpeget til Natura 2000 område pga det unikke plante- og dyreliv der er. 

Der er 4 kanoudlejere ved Susåen, men vær opmærksom på, at det kræver nummerplader - har man ikke det, kan de lejes. At sejle i kano kan være ganske vidunderligt, og især hvis åen ikke er helt fyldt op. Jeg mener, at det netop er for at have en vis styr på mængden af sejlende, at man tilbage i 1994 lavede reglen med nummerplader - selvfølgelig pga muligheden for at skåne plante- og dyrelivet.

God sejltur!